Hvor meget koster et solcelleanlæg, hvordan virker det, og kan det betale sig?

Er du nysgerrig på at lære mere om solcelleanlæg? Vil du gerne vide, hvad der skal til for at opbygge et komplet anlæg, og hvordan det fungerer? Og ikke mindst – er du interesseret i at få en idé om prisen på sådan et anlæg? Nedenfor finder du information om alt fra solpaneler, solcellebatterier og invertere, til installation og vedligeholdelse af et solcelleanlæg. Læs videre og bliv klogere solceller, og hvad solcelleteknologi kan gøre for at hjælpe dig med at spare penge på din elregning, samtidigt med at du giver dit personlige bidrag til en mere bæredygtig og grøn omstilling.

Komplette solcelleanlæg - Solcellepaneler på tag

Hvad koster et solcelleanlæg med/uden batteri?

I Danmark har vi gennemsnitligt 1.700 solskinstimer om året. Dette betyder, at der er masser af energi at høste i form af sollys. Denne gratis energi kan vi udnytte til at formindske vores CO2-aftryk, samtidigt med at vi sparer tusindvis af kroner på elregningen. Men hvor meget koster det egentligt at anskaffe sig et solcelleanlæg?

  • Et 3 kWp solcelleanlæg til den lille familie, uden batteri men med tilhørende inverter (vekselretter), koster fra kr. 46.000 inkl. installation af solcellepaneler, el-tilslutning, og tilmelding. (merpris for 6,5 kWh batteri kr. 31.000)
  • Et 6 kWp solcelleanlæg til gennemsnitsfamilien, uden batteri men med tilhørende inverter (vekselretter), koster fra kr. 68.000 inkl. installation af solcellepaneler, el-tilslutning, og tilmelding. (merpris for 7,7 kWh batteri kr. 61.000)
  • Et 10 kWp solcelleanlæg til den større familie, uden batteri men med tilhørende inverter (vekselretter), koster fra kr. 100.000 inkl. installation af solcellepaneler, el-tilslutning, og tilmelding. (merpris for 10,24 kWh batteri kr. 74.000)
Growatt solcellepakke
Priseksemplerne er baseret på Growatt solcellepanelsæt – alt inklusive. Ønsker du tilbud på et andet mærke (inkl. montering, el-tilslutning, tilmelding og moms), klarer vi naturligvis også dette. Giv os blot besked om hvilket mærke du ønsker tilbud på.

OBS. Hvis du mener, at de traditionelle solcellepanel vil skæmme din bolig, eller hvis du alligevel indenfor en overskuelig årrække skal have udskiftet dit tag, kan vi anbefale dig at du kigger efter et solcelletag med integrerede solceller i stedet.

SolcelleanlægkWh/årBatteriPrisGratis tilbud
3,12 kWp (20m2 solpaneler)3100Nej*fra kr. 46.000Bestil tilbud
3,12 kWp (20 m2 solpaneler)31006,5 kWh*fra kr. 77.000Bestil tilbud
5,46 kWp (30 m2 solpaneler)4600Nej*fra kr. 64.000Bestil tilbud
5,46 kWp (30 m2 solpaneler)54606,5 kWh*fra kr. 96.000Bestil tilbud
6,24 kWp (29 m2 solpaneler)6240Nej*fra kr. 68.000Bestil tilbud
6,24 kWp (29 m2 solpaneler)62407,7 kWh*fra kr. 129.000Bestil tilbud
8,58 kWp (41 m2 solpaneler)8580Nej*fra kr. 87.000Bestil tilbud
8,58 kWp (41 m2 solpaneler)86007,7 kWh*fra kr. 144.000Bestil tilbud
10,14 kWp (50 m2 solpaneler)10.400Nej*fra kr. 100.000Bestil tilbud
10,14 kWp (50 m2 solpaneler)10.14010,24 kWh*fra kr. 174.000Bestil tilbud
14,82 kWp (73 m2 solpaneler)14.820Nej*fra kr. 142.000Bestil tilbud
14,82 kWp (73 m2 solpaneler)14.82010,24 kWh*fra kr. 210.000Bestil tilbud
17,9 kWp (88 m2 solpaneler)17.900Nej*fra kr. 163.000Bestil tilbud
18,72 kWp (92 m2 solpaneler)18.72012,8 kWh*fra kr. 257.000Bestil tilbud
19,5 kWp (96 m2 solpaneler)19.500Nej*fra kr. 175.000Bestil tilbud
*) Prisen indeholder en færdig pakkeløsning på solcelleanlæg inkl. materialer, montering, elektrisk tilslutning, tilmelding og moms. Med andre ord – alt inklusive. De angivne priser kan variere med få tusinde kroner, alt efter hvilken type tagbelægning der ligger på dit hus. Indhent derfor et gratis og uforpligtende tilbud på netop din solcelleløsning ved at klikke på “Bestil tilbud”.

Hvordan virker solceller?

En solcelle består af en positiv og negativ pol, samt et transparent krystal. Når sollyset skinner på krystallen, bevæger elektroner sig fra den negative pol til den positive, denne proces kaldes for en fotovoltaiske effekt,. På denne måde producerer anlægget gratis og miljøvenlig strøm.

Strømmen sendes derefter videre til en inverter (også kaldet vekselretter),  der omdanner strømmen fra jævnstrøm til vekselstrøm. Denne miljørigtige strøm kan herefter anvendes i hustanden på sædvanlig vis, gemmes til senere brug ved hjælp af et solcellebatteri, eller sælges til dit lokale elselskab.

.Et komplet solcelleanlæg består typisk af følgende komponenter:

  • Solcellepanelerne indeholder tusindvis af små solceller der omdanner sollys til elektrisk strøm.
  • Inverteren omvender den elektriske strøm fra DC (jævnstrøm) til AC (vekselstrøm). Vekselstrøm er den type strøm, vi bruger i vores hjem.
  • Batteriet lagrer den overskydende strøm der produceres af solcellerne i dagtimerne, og som så senere kan bruges i aften- & nattetimer.
  • Controlleren styrer hele systemets samlede funktioner, og som typisk kan overvåges via en app udviklet af enten producenten af solpanelerne, og/eller solcellebatteriet.
Sådan virker et solcelleanlæg

Hvor meget strøm kan et solcelleanlæg producere?

Der er mange faktorer, der spiller ind, når det kommer til at beregne, hvor meget strøm et solcelleanlæg kan producere. Det afhænger naturligvis først og fremmest af anlæggets størrelse, og solcellernes effektivitet, samt hvor intenst, og hvor længe solen skinner. Et almindeligt solcelleanlæg på 5 kWp i Danmark producerer omkring 5000 kWh årligt, og svarer til, hvad en mindre hustand på 2-3 personer med et almindeligt elforbrug anvender om året. Er hustanden større, eller har et ekstraordinært højt elforbrug, anbefales det, at du investerer i et anlæg der producerer det dobbelte output, fx et der kan producere 10000 kWh om året.

Kan man få tilskud til et solcelleanlæg?

Der er mange fordele ved at have et solcelleanlæg, og derfor kan det være en god idé at investere i et. Et af de store spørgsmål, når man overvejer et solcelleanlæg, er dog, om man kan få tilskud til det.

Det korte svar på dette spørgsmål er nej – det er ikke muligt at få tilskud til et solcelleanlæg i 2023. Der er heller ikke sat penge af til det i bygningspuljen der løber fra 2020-2026.

Det kan undre én lidt, eftersom der gives tilskud til mange andre energibesparende foranstaltninger som fx:

  • Efterisolering af ydervæg, terrændæk og loft
  • Udskiftning af facade-& ovenlysvinduer
  • Varmepumper

Det er imidlertid værd at bemærke, at det absolut ikke er ensbetydende med, at det ikke kan betale sig at investere i solcelleenergi. Din husstand kan nemt spare 5-10 tusinde kroner om året på elregningen, ved at investere i et solcelletag, eller et almindeligt solcelleanlæg.

Kan man få tilskud til solcelleanlæg?

Hvor længe holder solceller?

Når du har besluttet at investere i et komplet solcelleanlæg, er det vigtigt at forstå, hvordan det virker, og hvor længe det vil holde.

Solcelleanlæg har en forventet levetid på 20-30 år, hvor de fleste producenter giver 25 års begrænset garanti. Panelerne kan typisk holde længere end 20-30 år, men deres ydeevne vil sandsynligvis falde over tid.

Hvilke regler og servitutter er der på solcelleanlæg?

Hvis du overvejer at installere et solcelleanlæg på din bolig, er noget af det første du bør gøre, at finde ud af, hvilke regler og servitutter der er på området. De fleste kommuner har specifikke regler for installation og brug af solcelleanlæg. I Silkeborg kommune er reglerne for opsætning af solceller eksempelvis således:

En byggetilladelse er nødvendig når:

  • solceller ikke er placeret direkte på tagfladen (f.eks. hvis de er anbragt på et stativ, så de ikke har samme hældning som tagfladen).
  • det samlede panel-areal af solceller på terræn er større end 35 m2, eller har en højde over 2,5 m over terræn, eller ligger nærmere naboskel end 2,5 m.
  • solceller ikke overholder byggeretten, jf. BR15 kap. 2.2 eller BR18 § 8.
  • solceller sættes på bygninger omfattet af BR15 kap. 1.3.2 stk. 2-3, BR15 kap. 1.3.3 / BR18 § 7-10. 

Byggetilladelse er IKKE nødvendig når:

  • solceller indbygges i, eller placeres direkte på, tagflader på bygninger omfattet af BR15 kap. 1.3.1 stk. 1.1-5 og 1.3.2 stk. 1.1 og overholder byggeretten i BR15 kap. 2.2 / BR18 § 5 stk. 1-3 og overholder byggeretten i § 8.
  • solcellerne placeres på stativ på jorden og det samlede areal af selve solcellerne ikke overstiger 35 m2, og solcellernes  højde er max 2,5 m, samt overholder byggeretten.

Derfor er det vigtigt, at du kender til de gældende regler, inden du installerer solceller.

Derudover kan der være servitutter på ejendommen, der begrænser eller forbyder installation af et solcelleanlæg. Hvis dette er tilfældet, skal du have tilladelse fra retten eller fra den person/virksomhed/boligforening, der ejer servitutten.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få en byggetilladelse fra kommunen. Du kan tjekke de gældende regler på din kommunes hjemmeside.

Må jeg selv montere et solcelleanlæg?

Ja – du må gerne selv montere solpanelerne, herunder samling af stikkene der forbinder de enkelte paneler. Selve tilslutningen til den eksisterende elinstallation skal du lade en autoriseret elektriker om. Vil du installere panelerne på taget, anbefaler vi på det kraftigste, at du tager alle de sikkerhedsmæssige forbehold der skal til, for at udføre arbejdet forsvarligt.

Undersøg også inden du går i gang, om det overhovedet kan betale sig, at gøre det selv.

Indhent derfor 2-3 tilbud fra professionelle tagfirmaer for at sammenligne om det er umagen og risikoen værd, at gøre det selv.

Må jeg selv montere et solcelleanlæg?

Hvor lang garanti gives der på solcellepaneler

Når du investerer i et komplet solcelleanlæg, er det vigtigt at have en forståelse for hvor lang garanti der gives på de enkelte komponenter. Dette vil give dig ro i maven, og sikre dig mod eventuelle uforudsete udgifter.

På solcellepanelerne selv gives der typisk en garanti på 12-25 år. Jo højere kvalitet panelerne er, jo længere garanti får du. Nogle producenter tilbyder også en separat “ydelsesgaranti”, som sikrer, at panelerne producerer den forventede mængde strøm i løbet af deres levetid – op til 25 år.

Solcellebatterier og solcelleanlæg – kan det betale sig og hvad koster det?

Hvis du forbinder et solcellebatteri til dit solcelleanlæg, giver det dig mulighed for at akkumulere den strøm anlægget producerer i dagtimerne, som du så kan drage fordel af om aftenen og natten. På den måde sparer du penge på din elregning, og du øger din uafhængighed af det lokale elnet. Samtidig optimerer du udnyttelsen af den gratis strøm og reducerer dermed dit CO2-aftryk.

Solcellebatterier har mange fordele. De gør det let at lagre den strøm som taget producerer i dagtimerne, som du så kan udnytte når strømmen typisk er dyrest – nemlig i aftentimerne. Og du kan også udnytte de forskellige el-tariffer, der er på bestemte tidspunkter i løbet af dagen, så du får mest muligt ud af din strømproduktion. Systemet er designet til at kunne gemme og bruge strøm på de mest optimale tidspunkter.

XOLTA solcellebatterier fås i mange forskellige størrelser og kapaciteter.

Solcellebatteri-systemet er designet til at hjælpe husstanden med at optimere elforbruget og og dermed spare penge. Det benytter reelle vejrudsigter i realtid for at forudsige ejendommens behov for el, så det kan købe det billigste strøm når der er laveste tariffer. På den måde går XOLTA-batteriet 24/7 for at opnå den bedste balance i husstandens elforbrug og pengespild.

Batteri systemet er designet til at kunne reagere på alle vejrforhold og fungerer effektivt udenfor. Det indeholder LFP-battericeller, som er kendt for deres sikkerhed og holdbarhed. Batteriets ydeevne styres af det kraftige Battery Management System (BMS) fra Lithium Balance. Dette gør batteriet meget pålideligt og sikrer højeste kvalitet.

Det er afgørende, at du sikrer dig, at din boligen har en såkaldt summations-måler installeret. Denne moderne elmåler sender de korrekte data til den medfølgende app, og optimerer dermed din elproduktion. Du kan let få oplysninger om målertypen fra dit netselskab (f.eks. Radius, Cerius eller SEAS-NVE) og om nødvendigt bestille en ny måler via en lokal elektriker.

Med batteri systemet medfølger en dansk designet og personligt app, så du kan overvåge strømproduktionen og meget mere 24/7.

Solcellebatteriet adskiller sig fra de fleste andre batterier på markedet, da det er et all-in-one produkt. Batteriet og inverteren leveres allerede samlet i én boks og er designet til, at det kan placeres et sted, hvor man kan se det dagligt. Du har også mulighed for at vælge mellem to farver på batteriets ramme og frontplade, så du kan få netop den æstetiske udformning, som passer bedst til dit hjem.

Appen giver dig et overblik over hvor meget strøm, dit solcelleanlæg producerer, samt hvor meget du selv producerer ud af dit samlede forbrug. Desuden kan du se præcis, hvor mange penge og CO2 du sparer i realtid.

Solartag Solcelle app på smartphone

XOLTA batterier – hvad koster de?

Det er muligt at tilslutte mange forskellige batterityper til et solcelletag, men en mulighed er XOLTA-batterier der ligesom taget, er udført i et gedigent design, der ikke skæmmer omgivelserne.

Der mest sælgende kommer i 2 forskellige størrelser og kapaciteter:

  • 5 kW XOLTA 53.000,-
  • 10 kW XOLTA 74.000,-

Til ovenstående priser skal tillægges installation af en autoriseret elektriker.

6 gode grunde til at investere i et solbatteri

1. Eftersom et solcelleanlæg som oftest producerer overskydende elektricitet i dagtimerne, er det en rigtig god idé at akkumulere strømmen til aftentimerne hvor behovet er størst. Fremfor at sælge den til en ugunstig pris til elselskaberne. Alene derfor, er det en god forretning, både for miljøet og din pengepung, at investere i et solcellebatteri. Specielt fordi det meste af den strøm der produceres af elselskaberne, stadig kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer som kul, naturgas, affald og olie.

2. Med et solcellebatteri kan blive helt/eller delvist uafhængig af elselskabernes svingende priser, der jo primært skyldes uro på elmarkedet forårsaget af frygt for konjekturnedgang, spekulation, krig, etc.

3. Selvom det er sjældent, at der er længerevarende strømafbrydelser i Danmark, vil du uafhængigt af elforsyningen, kunne trække på strømmen fra dit solcellebatteri når der er problemer med elnettet.

4. Hustandens CO2-aftryk reduceres til et minimum ved at din hustand producerer sin egen strøm fra en vedvarende energikilde, nemlig solen.

5. Solcelleanlæg og solcellebatterier har en relativ lang holdbarhed samt kræver en minimal vedligeholdelse. Der ud over kan begge i stor udstrækning genanvendes til at lave nye solcelleanlæg og ikke mindst, batterier.

6. Salgsværdien af din bolig vil forøges når du fortæller køberen, at boligen er mere eller mindre selvforsynende elektricitetsmæssigt.

Landdækkende netværk af dygtige solcellemontører

Solcelletag.solar repræsenterer et landsdækkende netværk af dygtige samarbejdspartnere bestående af veletablerede solcelleeksperter. Uanset hvor i landet du bor sørger vi for, at du på alle hverdage bliver kontaktet af af en lokal solcellekonsulent indenfor få timer.
Solcellefirmaerne opfylder alle hvad man kan forvente af en moderne og ansvarsbevist firma. Herunder at levere et godt stykke arbejde til den rette tid og pris, samt med en betryggende garantiordning.

Netværk af solcellemontører i hele danmark
Landsdækkende og konkurrencedygtigt netværk af solcellefirmaer i hele Danmark, inkl. alle brofaste øer, samt på Bornholm.

FAQ

Hvad koster et solcelleanlæg med/uden batteri til den lille familie?

Et 3 kWp solcelleanlæg til en lille familie (2 voksne + 1 barn), uden batteri, men med tilhørende inverter (vekselretter), koster fra kr. 46.000 inkl. installation af solcellepaneler, el-tilslutning, og tilmelding. (merpris for 6,5 kWh batteri kr. 31.000)

Hvad koster et solcelleanlæg med/uden batteri til en gennemsnitsfamilie?

Et 6,24 kWp solcelleanlæg til gennemsnitsfamilien (2 voksne + 2 børn), uden batteri men med tilhørende inverter (vekselretter), koster fra kr. 68.000 inkl. installation af solcellepaneler, el-tilslutning, og tilmelding. (merpris for 7,7 kWh batteri kr. 61.000)

Hvad koster et solcelleanlæg med/uden batteri til en større familie?

Et 10,14 kWp solcelleanlæg til den større familie (2 voksne 3-4 børn), uden batteri men med tilhørende inverter (vekselretter), koster fra kr. 100.000 inkl. installation af solcellepaneler, el-tilslutning, og tilmelding. (merpris for 10.24 kWh batteri kr. 74.000)

Hvad betyder kWp?

kWp er en forkortelse for kilowatt 'peak' og indikerer effekten af solceller. Det er almindeligt anvendt når man taler om solpanelers effektivitet. For eksempel vil et solpanel med en spidseffekt på 3kWp, og som arbejder på sin maksimale kapacitet i en time, producere 3kWh.